Julius Nielsens Vej

Vejen

Julius Nielsens Vej er en sidegade på den nordlige side af Vestergade, som ligger med Rådhuscentret mod vest og Allegade mod øst. Vejen har gradvist vokset sig længere fra omkring slutningen af 1930erne og frem til omkring 1950, hvor den nåede sin største længde på ca. 315 meter. Omkring 2000 blev vejens nordligste ende forkortet af en udvidelse af plejehjemmet, så den blev reduceret til sin nuværende længde på cirka 300 meter.

Navnet

Vejen er opkaldt efter Julius Nielsen (1848-1920), som i 1871 etablerede sig med en forretning i Vojens. Den blev med tiden en af de mest ansete smørforretninger i hertugdømmerne, som Vojens på det tidspunkt var en del af.

Teksten er fra en nekrolog i Sprogforeningens Almanak for 1921 og er derfor med gammel stavemåde og grammatik. Den er tidligere bragt i "Lokalhistorisk Forening for Vojens-området - Årbog 2007"


Julius Nielsen

Julius Nielsen

Julius Nielsen blev født i Ribe den 12. April 1848. Hans Fader, som havde en Skrædderforretning, var en vidt berejst Mand og fortalte gerne om sine Oplevelser i det Fremmede.

Efter Konfirmationen kom Julius Nielsen i Handelslære i Haderslev, hvor han oplevede Krigen i 1864 og blev medannekteret af Preusseme. Efter udstaaet Læretid, fortsatte han sin Uddannelse i Flensborg. Det var den Gang hans Plan at Søge sig en større Virksomhed i den store Verden. Men han havde forelsket sig i en ung Pige fra Haderslev, som bandt ham til Hjemstavnen, og 1871 etablerede han sig, kun 23 Aar gammel, i Vojens.

Med den fødte Forretningsmands skarpe Blik saa han, at Chancerne for en ung driftig Købmand uden Formue i mange Henseender var langt større i en opblomstrende Stationsby end i de gamle, af Nederlaget i 1864 haardt ramte Provinsbyer. Og Tiden gav ham Ret.

Da han begyndte sin Forretning, savnede han frem for alt Driftskapital. Et Firma sydpaa, som han knyttede Forbindelse med, bevilgede ham paa Forespørgsel en Kredit paa "nogle Tusinde". Men hvad var "nogle Tusinde?" var det 3-5-7 eller endnu flere? Det spekulerede han meget paa, men han fik aldrig Spørgsmaalet besvaret. Han prøvede sig forsigtigt frem, og da han altid var meget præcis med sine Betalinger og hurtigt lagde fremragende Evner for Dagen, fik han uden Vanskelighed al den Kredit, han havde Brug for i sin Begynderperiode.

Forretningen i Vojens var anlagt som en blandet Forretning. Men ud af den voksede der en stor Smørhandel, som først gjorde Julius Nielsens Navn kendt i videre Kredse, og efterhaanden blev oparbejdet til en af de største og mest ansete Smørforretninger i Hertugdømmerne.

Som Smørgrosserer indlagde Julius Nielsen sig store Fortjenester af det nordslesvigske Landbrug. Han udvidede Afsætningsomraadet, han skærpede Sansen for Produktionens Finhed, og det lykkedes ham at faa "nordslesvigsk Smør" anerkendt som en i Tyskland - specielt i Berlin, meget efterspurgt og højt betalt Vare.

Med den hurtigt voksende Anseelse, Julius Nielsen i Aarenes Løb vandt som en fremragende dygtig Forretningsmand, fik han en Mængde Tillidshverv, særlig indenfor vore økonomiske Organisationer. Han blev saaledes valgt til Formand for Handelsforeningen i Haderslev, Formand for "Haderslev Bank", Formand for "Nordslesvigsk Kreditforening", Formand for "Hejmdal"s Tilsynsraad, Medlem af Handelskamret i Flensborg, Formand for Vælgerforeningens Jernfond, m.m.

I halvfemserne blev han valgt til Medlem af Haderslev Kredsdag, hvor hans skarpe sagkyndige Kritik af de hurtigt skiftende unge Landraaders kostbare Administration snart tildrog sig almindelig Opmærksomhed. Hvis Kredsdagens tyske Flertal den Gang havde taget større Hensyn til den kyndige Forretningsmands indtrængende Advarsler, vilde Kredsens Pengevæsen nu have været bedre i Orden, end Tilfældet er.

Efter Gustav Johannsens Død i 1902 blev Julius Nielsen valgt til Landdagsmand i første Valgkreds. Han bejlede ikke til Mandatet, men vægrede sig længe standhaftigt ved at modtage det, og da han omsider bøjede sig for Befolkningens Ønske og erklærede sig villig til at modtage Valg, var det et virkelig personligt Offer, han bragte. Det var for ham Opfyldelsen af en national Værnepligt. Han var derefter Landdagsmand fra 1902-1908.


Kontoret

Vestergade 2, 1917

Vestergade 2, 1960

Det parlamentariske Liv havde ingen Tillokkelse for ham. Det parlamentariske Arbejde opfattede han som Pligtarbejde. Men det skulde gøres, og det blev gjort samvittighedsfuldt. Hurtigt erhvervede han sig en agtet og anset Stilling i Landdagen. Regeringen saavel som Medlemmerne skønnede snart, at han kun talte om det, som han forstod til Bunds, at hans Indlæg altid var strengt saglige, hans Kritik altid sikkert rammende. Dette i Forbindelse med hans sikre selskabelige Takt og behagelige Omgangstone medførte, at han hurtigt kom til at staa paa en venskabelig Fod med talrige Kolleger og snart var i Stand til at øve betydelig Indflydelse.

I 1908 frabad Julius Nielsen sig meget bestemt Genvalg. Og da alle Forestillinger og Opfordringer var forgæves, traadte han tilbage fra det parlamentariske Liv efter dygtigt og værdigt at have varetaget Mandatet i 6 Aar. Den nordslesvigske Vælgerforening viste sin Paaskønnelse af hans Indsats i vort politiske Liv ved at udnævne ham til Æresmedlem af Foreningens Tilsynsraad.

Han vedblev dog ogsaa efter den Tid at tage livlig Del i vort offentlige Liv. Paa Aarsmøderne var han en sikker Gæst. Under Kampen om Jorden var han en af Foregangsmændene, og hvor det drejede sig om større national-økonomiske Foretagender, var han altid rede til at yde Bistand med Raad og med Daad. Overfor Smaafolk havde han en aaben Haand. Og unge Mænd, som vilde fremad og duede noget, bankede sjældent forgæves paa hans Dør.

Julius Nielsen blev tidlig en velstaaende Mand. Henimod Aarhundredets Slutning købte han det smukke Landsted "Damager" ved Haderslev, hvor han derefter boede, mens han stadig førte Forretningen videre fra Vojens. I en ung Alder havde han ægtet Marie Roose fra Haderslev, med hvem han levede i et lykkeligt Ægteskab. En Datter ægtede Sønderjydernes trofaste Ven Magister HV Clausen.

Med Aarene var Julius Nielsens Helbred bleven noget svækket. Under Krigen trak han sig tilbage til sit Hjem og levede som en stille Mand. Begivenhedemes Udvikling fulgte han imidlertid stadig med megen lnteresse, og han var tidlig klar over, hvad Vej det gik. Han oplevede endnu Oprejsningens Dag, deltog ogsaa i Vælgerforeningens betydningsfulde politiske Forhandlinger i Efteraaret 1918 og Vinteren 1918-19. Men ud paa Foraaret tog Kræfterne af. Til hans andre Skrøbeligheder kom en farlig Lungebetændelse, og den 16. April 1920 døde han stille og rolig i sit Hjem.

Et stort Følge fulgte ham den 21. April 1920 til hans sidste Hvilested. l Sønderjylland har han efterladt sig et godt Minde.

Vil du læse mere om Julius Nielsen, findes hans erindringer i årbog 1991 for Lokalhistorisk Forening for Vojens Kommune, s. 16-24.

Tilbage til oversigten over vejnavne