Tema - Vojens Andels-Svineslagteri / Danish Crown

Vojens Andels-Svineslagteri / Danish Crown

Her kan du læse om Vojens Andels-Svineslagteris historie for perioden 1923-1962. Teksten er fra bogen "Andelsslagterierne gennem 75 år" (udgivet 1962) og er bragt med tilladelse fra slagterimuseet.dk. Originalen kan findes på slagterimuseet.dk
Enkelte detaljer stammer fra bogen "Vojens Andels-Svineslagteri gennem 25 år"

Den stærke stigning i svineproduktionen, der også gjorde sig gældende i Sønderjylland i årene efter genforeningen, førte til planerne omoprettelse af et andelsslagteri i Vojens. De første møder om sagen blev afholdt i 1923, og da den efterfølgende agitation og tegning af svin gav et tilfredsstillende resultat, kunne man den 28. juni 1924 afholde stiftende generalforsamling. Til formand for virksomheden valgtes gdr. J. H. Østergård, Gabøl, og efter at slagteriet var opført, påbegyndtes slagtningerne den 7. oktober 1925. Som daglig leder af virksomheden blev fra marts 1925 antaget direktør H. Hartmann Fejerkov, der dog allerede fratrådte stillingen 1. januar 1928. Han blev efterfulgt af direktør Th. Mossing-Jensen, som tiltrådte d. 15. februar 1928.

Rejsegilde, 1925

Slagteriet, 1925

Som det fremgår af den talmæssige oversigt, steg slagtningerne og omsætningen betydeligt de følgende år, men 30'ernes restriktioner og de efterfølgende krigsår satte midlertidigt en stopper for videre udvikling. Da svineproduktionen atter kunne genopbygges efter krigens afslutning, steg slagtetallet meget stærkt, og i perioden 1956-60 nåede man op på en årlig slagtning af over 100.000 svin i gennemsnit.

Medarbejderstaben, 1925

Medarbejderstaben, 1938

Allerede i 1937 blev der foretaget flere ombygninger og udvidelser i selve slagteriet, og i 1939 blev pølsemageriet udvidet. I 1950 blev der opført en helt ny konservesfabrik, der blev indrettet efter de mest rationelle metoder og med installation af moderne maskiner. Disse er siden stadig blevet udskiftet, så man hele tiden har været på højde med tidens krav. Inden for denne afdeling er der da også sket en stærk udvikling, hvilket kan ses deraf, at omsætningen er bragt op på 5 mill. kr. årligt, samt at der nu beskæftiges ca. 45 personer i denne afdeling.

Den store stigning i svineproduktionen gennem de senere år har medført krav om yderligere udvidelser, og i 1952 gik man da i gang med en fuldstændig ombygning af slagteriet, og samtidig blev der installeret et helt nyt kølesystem. Fedtsmelteriet blev ombygget og moderniseret bl. a. med installation af de første rustfri smeltekedler, som toges i brug her i landet.

Medarbejderstaben, 1950

Slagteriet, ca. 1954

Igen i 1957 tog man fat på forbedringer i anlægget, idet salte- og drænkælder blev udvidet til den dobbelte kapacitet. I 1959-60 er der opført en ny administrationsbygning, og de gamle kontorer er ombygget og indrettet til laboratorium og kontor for overdyrlægen. I 1960 er der taget et transportbånd i brug til rationalisering af arbejdsgangen ved tilskæring og saltning, og tilsvarende rationalisering af arbejdsgangen vil i løbet af 1961-62 blive gennemført overalt i slagteriet. I 1961 har man påbegyndt opførelsen af en ny to-etages bygning, der skal indrettes til tarmrenseri med folkestuer og omklædningsrum på første sal og plucksrum og kølerum i stueetagen.

Produktionen af konserves til såvel hjemmemarkedet som eksport er steget betydeligt gennem de senere år, og jævnsides med produktionen af konserves har man også optaget produktionen af dybfrosne varer, der afsættes gennem A/S Dansk Dybfrost, som slagteriet er medejer af.

Slagteriet er medstifter af svineforsøgsstationen i Rødekro, hvor der foretages kvalitetsundersøgelser af afkom efter avlsdyr. I forbindelse med forsøgsstationen er der nedsat et kåringsudvalg til bedømmelse af avlsdyrene fra fremavlsstederne, og slagteriet er samtidig med til at støtte en konsulentordning, hvortil alle de sønderjydske andelsslagterier bidrager. I oplandet arbejder der en del svinekontrolforeninger, og gennem økonomisk støtte til indkøb af gode avlsorner bidrager slagteriet til at fremme kvaliteten.

Slagteriets formand gennem de første 30 år, gdr. J. H. Østergård, Gabøl, trak sig tilbage i 1954, da han efterfulgtes på formandsposten af gdr. Jørgen Work, Oksenvad, der ved sin død i 1957 afløstes af den nuværende formand, gdr. Jørgen Fallesen, Tørning.

Direktør Th. Mossing-Jensen fratrådte sin stilling d. 1. juni 1968.

En epoke er slut, 2011

Den følgende beskrivelse af slagteriet er skrevet af Lars Jacobsen

Vojens Andels-Svineslagteri, ca. 1954

Det store gule hus med glaserede teglsten på taget var direktørbolig for slagteriet, Vojens Andels Svineslagteri. Der boede direktør Th. Mossing Jensen. I tilbygningen var der hestestald til Mossing Jensens ridehest.

Træerne i nederste højre hjørne af billedet er alle sammen birketræer og er den nordvestlige del af Birkeskoven eller Æ Sto'eskov, som den også kaldtes lokalt, til forskel for Granskoven eller Æ Lilleskov, som lå ovre, hvor der senere blev anlagt skøjtestadion og friluftsbad. I Birkeskoven var der anlagt gang- og cyklestier med grønne bænke, hvor man kunne sidde og nyde skoven og holde sin kæreste i hånden. Det var et eldorado for børn og unge mennesker at lege og færdes i den skov.

På billedet mangler kun grisehylene fra slagteriet, og lugten - ikke fra slagteriet - det lugtede ikke, men fra lastbilerne, der transporterede slagtesvinene ind igennem byen ad Østergade eller Vestergade og hen ad Nørregade. Der hang en hørm efter de lastbiler. Efter tømning på slagteriet blev hver lastbil spulet og fejet ren, inden de kørte ud igen. Og så lugtede de lidt mindre på udturen, men kun lidt.

Transporten af slagtesvin gik ind ad porten, mellem de to murede piller/søjler for enden af den nye bygning. Lastbilerne kørte hen og bakkede op til aflæsningsrampen/-porten omtrent midt i sydgavlen på den brede bygning. I den vestlige del af denne bygning lige inden for aflæsningsporten blev svinene gennet ind i opbevaringsstier, før de blev slagtet.

I den østlige del af denne del af bygningen, ved siden af aflæsningsporten var der kontor og administration. Denne del af bygningen er lidt mørkere på billedet.

Svineslagteriet lå i denne brede bygning, ved siden af skorstenen ses et køletårn, og bag skorstenen var der lige inde i bygningen skrabeanlæg og -maskiner, og svideovnen, hvor de slagtede svin kom ind i hvid tilstand og sorte, når de få sekunder efter kom ud inden de kørte igennem endnu nogle maskinelle og manuelle skrabeprocesser og videre.

Den nordlige bygning, der ligger på tværs og støder op til den nye bygning med konservesfabrikken, indeholdt kreaturslagteri. Oprindeligt og også i 1950erne var kreaturslagteriet en mindre del af slagteriets virksomhed vistnok oprindeligt nok så meget for at svineleverandørerne havde afsætning af tyrespædkalve, der ikke var brug for i alle landbrugsbesætninger. Der var midt i bygningen båse til slagtekvæg, og slagtehuset lå lige ved siden af. Mellem slagtehuset og den nye bygning var der kølerum for kreaturslagtekroppe.

Den nye bygning indeholdt bl.a. - regnet fra syd ved porten: marketenderi, omklædning, smedeværksted, pølsemageri, røgeri, ekspedition og konservesfabrik.

Slagteriet havde et logo: "Rojkano", der forsvandt med introduktionen af navnet Danish Crown. Jeg ved ikke, hvad det stod for. Logoet var også malet på siden af slagteriets dengang moderne kølebiler.

Rojkano

Artikler

Herunder finder du en oversigt over artikler om Vojens Andels-Svineslagteri / Danish Crown gennem tiden med en kort beskrivelse af, hvad de handler om.

Klik her for at få hjælp til det gotiske alfabet
(åbner i et nyt vindue)

	9.8. 1923: Der holdes et møde omkring muligheden for at starte et andelsslagteri i Vojens.
	20.11. 1923: Slagteriudvalgets forberedende arbejde fortsætter efter en pause. Skriften er gotisk.
	1937: Beskrivelse af Vojens Andels-Svineslagteri, produktion og direktion.
	o. 1940: Udateret artikel som beskriver Vojens Andels-Svineslagteri og lidt af slagteriets historie.
	11.2. 1946: Slagteriet efterbetaler 17 øre pr. kg.
	27.2. 1946: Slagteriet har haft et godt år. Artiklen er desværre beskåret.
	22.11. 1946: Slagteriet søger om tilladelse til at bygge pølsefabrik på kommunevejen. Det blev til den bygning, som i mere end et halvt århundrede kunne ses for enden af Nørregade.
	23.6. 1950: Vojens Andels-svineslagteri holder rejsegilde på nytilbygningen, som vil komme til at rumme Danmarks mest moderne konservesfabrik.
	20.5. 1954: Kommunen betaler for indsamlede oldenborrer. Oldenborrerne skal afleveres levende til Vojens Andels-Svineslagteri.
	20.-21.2. 1951: Vojens Andels-Slagteris nye pølsemageri er blandt landets mest moderne. To udklip.
	9.1. 1960: Slagteriets nye kontorbygning på Nørregade 27 tages i brug.
	14.2. 1968: Th. Mossing-Jensen kan fejre 40 år som direktør.
	27.2. 1968: Th. Mossing-Jensen stopper som direktør efter 40 år.
	9.5. 1969: Slagteriet forhandler med kommunen om at købe 3 hektar jord til senere udvidelser mod øst og nordøst.
	14.6. 1970: Slagteriet moderniserer slagtegangen og bygger rensningsanlæg for 1,3 millioner kroner.
	25.6. 1970: Efter kun to år fratræder direktør Aksel Petersen sin stilling.
	12.8. 1970: Kontorchef K. Rask Nielsen ansættes som direktør for virksomheden.
	Okt.-nov. 1970: Vojens Andels-Svineslagteri slås sammen med Andels-Svinesslagteriet i Kolding. Tre artikler.
	20.10. 1971: Ove Arkil skal stå for anlæggelsen af Trekantens forlængesle til slagteriet.
	17.11. 1971: Henning Frost Larsen bliver ny direktør på slagteriet.
	14.12. 1971: Det forløbne regnskabsår er slagteriet blevet ny- og ombygget for 1,6 million kroner.
	17.8. 1972: Slagteriet har halveret forureningen.
	9.12. 1972: Der er det seneste år investeret 7 mill. i nyanlæg på slagteriet.
	15.12. 1973: Bygningsrådet godkender ni projekter i kommunen, bl.a. en udvidelse af slagteriet.
	1973-1975: Slagteriets nye personalebygning opføres. Tre artikler.
	21.5. 1974: Kommunen giver slagteriet tilsagn om, at det kan købe størstedelen af stadionanlægget øst for slagteriet. Der bliver dog aldrig udvidet i den retning.
	30.8. 1976: Til efteråret fylder både slagteri og slagteriarbejderforbund 50 år.
	6.11. 1977: Slagteriet øger medarbejderstaben, og et nyt stort byggeri er planlagt.
	1977-1978: Slagteriet udvides for 12,5 mill. kr. To artikler/udklip.
	28.5. 1978: Udvidelsen af slagteriet gør, at man også må udvide personalebygningen. Der er de seneste 8 år investeret 30 mill. kr.
	24.8. 1978: Der holdes rejsegilde på den seneste udvidelse. Danish Crown planlægger investeringer for 10-15 mill. kr. To artikler.
	16.3. 1979: Endnu inden den seneste udvidelse er færdig, udvides slagteriet igen.
	Apr.-jun. 1983: Henning Frost Larsten fratræder som direktør. Han afløses af Evan Foss Christensen og Peter Sloth Petersen. Tre artikler.
	5.5. 1983: Nørregade bliver blind, da en stor metallåge monteres ved indgangen til slagteriet i vejens nordlige ende.
	25.1. 1985: Danish Crown udvider for 10 millioner.
	27.1. 1985: Kreaturslagteriet er blevet moderniseret.
	13.-16.9. 1986: Adm. direktør Kurt Bertelsen lover, at fusionen mellem Tulip og Danish Crown ikke vil koste arbejdspladser i Vojens og Haderslev. To artikler.
	13.10. 1986: Den ny ledelse efter fusionen mellem Tulip og Danish Crown.
	Okt. 1986: Pølsemageriet lukkes som følge af fusionen. Tre artikler.
	10.7. 1987: Det forventes at fusionen mellem Danish Crown og Tulip vil give flere arbejdspladser i Vojens, men ikke i kreaturslagteriet.
	13.5. 1992: Kreaturslagteriet Dane Beef har fået sin egen bygning ved fodboldbanerne ved slagteriets nordøstlige hjørne.
	13.10. 1998: Danish Crown investerer i trivsel.
	8.4. 2002: Danish Crown bruger million på at mindske lugt.
	3.6. 2008: Slagteriet skal lukke.
	25.6. 2008: Det lykkes ikke at finde en redningsløsning for slagteriet, som derfor lukker.
	20.8. 2008: Det sidste svin slagtes.
	Apr.-jun. 2009: Slagteriet rives ned og Stenders Handelsselskab køber grunden. To artikler.
	2.1. 2012: Den gamle slagterigrund står tom, og der gøres klar til nye byggerier, bl.a. anlæggelsen af Birkeparken.

Billeder

Her kan du se forskellige billeder fra slagteriets historie. Der er selvfølgelig også mange billeder af slagteriet set udefra. Dem finder du ved den nordlige ende af Slagterivej (indtil 1930-kortet) og Nørregade (fra 1935-kortet) på kortene under "Fotografier" i menuen.

Vi har sløret personer i ikke-offentlige situationer på billeder yngre end 40 år.
Undtaget er pressefotos, som jo har været bragt i aviser.
Hvis du genkender dig selv eller dit barn på et sløret billede og gerne vil have sløringen fjernet, skal du blot sige til. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du gerne vil have sløring føjet til, uanset billedets alder.
Begge dele kan gøres ved at kontakte os via linket nederst i billedets beskrivelse.