Vojens Borger- og Realskole, o. 1967
Her på kanten af halvtredsåret for min skoleafslutning fra Vojens Borger-og Realskole i sommeren 1967 kan jeg fortælle om en skoleoplevelse, som jeg husker, som var den sket går. Og som jeg nok har underholdt min egen familie med i rigeligt mål:
Da vi begyndte i 6. klasse i 1962, var der kommet et nyt yngre lærerpar til skolen: Anne-Marie og Hans Erik Høier, de kom vist fra Hammelev Skole. Vi fik Anne-Marie Høier til engelsk, hvilket vi fortsatte med til realeksamen i 1967.
Hans Erik Høier fik vi til historie i 6. og 7. klasse, og det var for den klasse introduktion til en ganske anden metodisk, strikt og effektiv undervisningsform, end vi tidligere havde været vant til med flere skiftende lærere i dette fag. Faktisk lidt af et kulturchok, og nok også påkrævet.
I første real, anden real og tredje real, fik vi så Hans Erik Høier til fysik, kemi og matematik og som klasselærer, hvilket også fortsatte til realeksamen i 1967. Vi kom til at sætte meget stor pris på ham som vores lærer.
Noget af det første, vi lærte i geometri i første real var hovedsætninger og kongruenssætninger om ensvinklede trekanter og deres siders proportionalitet og/eller kongruens.
Hans Erik Høier gennemgik stoffet, en sætnings betydning og ikke mindst det matematiske bevis for sætningens udsigende. Det forventedes så, at vi læste på stoffet hjemme og var parat til at kunne forklare og gennemføre beviset på tavlen næste gang.
Men jeg var doven.
Jeg blev bedt om at gå til tavlen for at forklare og bevise første hovedsætning, noget om at i ensvinklede trekanter er de respektive sider også proportionale. Jeg ved ikke, om man lærer den slags mere.
| HEH: | "Lars Henrik Jacobsen. Vær venlig at gå til tavlen!" |
- det gjorde jeg så, klam og usikker, men kunne hverken forklare endsige bevise noget som helst om ensvinklede trekanter. Det har været ynkeligt at måtte høre på. Rent jammer. Jeg hævdede at have læst på lektien, men det hang jo slet ikke sammen og kunne nemt gennemskues som det rene løgn.
| HEH: | "Lars Henrik Jacobsen!" |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "Du er på vej ud på et meget farligt spor!" |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "Hvis du fortsætter ad dette spor," |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "Vil det gå dig meget galt!" |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "Du vil ende ude i det sorteste sorte!" |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "Hvor der kun er gråd og tænders gnidsel!" |
| LHJ: | "Ja" |
| HEH: | "og hvorfra ingen vej fører tilbage, - sæt dig!" |
- det gjorde jeg så og læste på siden på alle hovesætninger, kongruenssætninger og Pythagoras, og hvad ved jeg.
Ved vort 25 års meget hyggelige realeksamensgensyn i 1992 fortalte jeg om hændelsen til Hans Erik Høier, der selvfølgelig slet ikke huskede det. Han grinte og sagde noget om, at den pædagogik ville han overhovedet ikke kunne bruge mere.