BREGNBJERGSKOLEN i Vojens 50 år
Jubilæumstalen, der aldrig blev holdt.


Denne tekst er skrevet af J. P. Sørensen i anledning af 50-året for Bregnbjergskolens åbning i 1964.

J. P. Sørensen siger om ”Jubilæumstalen, der aldrig blev holdt”:
Det har naturligvis aldrig været meningen, at der skulle holdes nogen jubilæumstale, da Bregnbjergskolen som bekendt aldrig nåede de 50 år. – Min begrundelse for at beskrive skolens udviklingshistorie – og det blev så rent
stilistisk i form af manuskript til en tale - var i første omgang, at jeg ved, at der blandt det meget store antal tidligere Bregnbjerg-elever, der bor i Vojensområdet, er mange, der netop i denne tid sender tanker i retning af deres skoletid og deres skole. Dertil kommer, at det forekommer mig, at Bregnbjergskolen meget hurtigt er blevet meget usynlig.


J. P. Sørensen

Er der nogen mening i at holde jubilæumstale for en ikke-eksisterende skole? - Det logiske svar: Nej! – Måske var det mere opdateret med en mindetale – eller helt at tie stille?

Det sker, at følelser er stærkere end logik. – De gule bygninger derude i vestbyen giver mindelser om fortiden og tanker om de kommende år, som man kan have det bedst med at dele med andre.

Hør i hvert fald, hvordan det hele begyndte!

I BREGNBJERGSKOLENs livshistorie skulle politiske beslutninger om kommunesammenlægninger vise sig at blive helt afgørende faktorer. En beskeden sammenlægning først i 1960´erne betød, at en skole voksede op midt på en pløjemark mellem Skrydstrup og Vojens, og en meget større kommunalreform for ikke mange år siden, hvor Vojens blev en del af Haderslev kommune, var med til at sætte punktum for skolens eksistens.

BREGNBJERGSKOLEN blev et barn af sammenlægningen af Vojens kommune og Skrydstrup kommune. Det skete i 1962. – En ny skole skulle som et synligt bindeled bygges direkte på grænsen mellem de to kommuner.


Bregnbjergskolen, 1964

Skolen blev opført i fem etaper, og aulaen, som var sidste trin, stod klar til indvielse i 1971. - Et nyt lokalt arkitektfirma stod for det samlede byggeri, der i grundplanen var en bunden opgave, da skolen måtte ”klemmes ind” mellem to offentlige veje. En anden binding var, at kommunen ønskede en skole i ét plan. - Dette ”æstetiske krav” har klart betydet en merudgift ved aulabyggeriet, da en aula naturligt kræver højde; opgaven blev prioriteret og løst ved i et vist omfang at bygge i ”kælderniveau”.

I takt med byggeriet steg antallet af husets beboere – både børn og voksne. - I 1964 rykkede 122 elever fordelt i seks klasser (1.-3. skoleår) ind i de to første fløje. I 1971 var vi 43 lærere og omkring 625 elever. - Hvert år voksede skolen, og hvert år var der mange ansøgere til de ledige lærerstillinger. – Karakteristisk for den støt voksende lærergruppe blev, at den for hovedpartens vedkommende kom til at bestå af unge lærere. Mange af dem kom direkte fra seminariet - fyldt med entusiasme og stor appetit på at komme i gang med arbejdet.

Naturligvis var hovedopgaven at give bedst mulig undervisning til de mange klasser og hold, som nu fyldte skolen; men dertil kom en meget spændende og vigtig udfordring ved at være med til at opbygge og indrette en ny stor skole. Faglokaler skulle etableres. Samlinger skulle anskaffes.

I hele opbygningsfasen skete det meget positive, at arkitektfirma og i høj grad kommunens skolepolitikere på alle områder, hvor det var naturligt, lyttede til de ansatte på skolen og lod sig påvirke af de forslag, man fik.


Bregnbjergskolen, 1968

Resultatet blev en moderne og velindrettet skole. - Og lige så vigtigt: Vojens kommune fik en ny skole, hvor undervisningen blev varetaget af en lærergruppe, der følte sig dybt engageret i arbejdet. BREGNBJERGSKOLEN var blevet ”deres” skole!

I de følgende år tog man imod besøg fra nær og fjern af folk, der selv var i gang med eller skulle til at bygge skole.

Den næsten dagsaktuelle situation, som dansk folkeskole befinder sig i med store ændringer allerede gennemført og med endnu større forandringer nært forestående, er i ”jubilæumsperspektiv” på nogle områder interessant at sammenholde med denne første periode i BREGNBJERGSKOLENs historie.

For ca. et år siden foregik, som de fleste med tilknytning til folkeskolen nok husker, forhandlinger på højt plan mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Et uskønt forløb med efterfølgende frustrationer – i hvert fald på lærersiden. Formentlig havde mange kommuner også foretrukket et mere positivt forløb.

Til trods for de helt forskellige størrelser giver det mening at sammenholde med den lokale situation i 1960'erne, hvor skolepolitikere i Vojens kommune viste tillid til skolens ledelse og lærere og uddelegerede ansvar, og med den virkning det havde på skolens arbejdsmiljø mange år fremefter.

BREGNBJERGSKOLEN blev en stor og fuldt udbygget skole med 2-3 parallelklasser op gennem skoleforløbet. En årrække var der tre børnehaveklasser og også mange elever i ældste årgang. Eksempelvis kunne man ved planlægningen af skoleåret 1979/80 videreføre alle skolens fem 9. klasser i et tilsvarende antal 10. klasser med en bred vifte af valgfag på tværs af klasserne – i alt 55 elever i 10. årgang. Elevtallet toppede i begyndelsen af 1980´erne med ca. 725 elever. – Til brug for jubilæumsskriftet i 1989 blev lavet portrætfotos af hele det daværende personale ved skolen: ansatte i skolefritidsordningen, pedel/rengøringsassistenter, lærere m.fl. – Det viste sig, at i alt 74 personer skulle fotograferes.


Bregnbjergskolen, o. 1984

Et skolenævn blev hurtigt knyttet til skolen, og som yderligere bindeled til forældregruppen blev der dannet forældreråd bestående af repræsentanter fra alle klasser. – Oprettelse af elevråd supplerede det demokratiske system. I 1989 skriver en tidligere elev i jubilæumsskriftet: ”Bregnbjergskolen var en demokratisk institution. Da vi på et tidspunkt var nået så vidt som til at få 2 rigtige skolegårde, blev vi bedt om at komme med forslag til indretningen af disse. Resultatet blev godt, asfalten blev erstattet af en dejlig ”grotte” med fliser og planter, der brød med de lange, lige fløje, der omkransede gården. . . . Skolegården var VORES fælles værk, og vi værnede om den.” – Indlægget fortsætter med at gøre opmærksom på, at skolens logo ”som cementering af, at Bregnbjergskolen var elevernes skole” blev designet som en dreng og en pige, der sjipper i fælles sjippetov. – I kontaktbladet BREGNBJERGNYTs decemberudgave 1967 finder man en appel fra skolens 10. klasse: ”Vi synes, at vores skole bør have en fane og har derfor besluttet at starte en indsamling. Vi håber, alle eleverne i skolen må være med til at yde et bidrag.” - Et halvt år efter kunne en flot fane med skolens navn afleveres til BREGNBJERGSKOLEN. Den blev de kommende mange år brugt flittigt – bl.a. ved den årlige dimissionsfest og ved de kommunale skoleidrætsstævner.


Bregnbjergskolens logo

Da alle undervisningsmaterialer var nye, var mulighederne for en tidssvarende undervisning de bedst tænkelige. Lærerkollegiets størrelse og sammensætning gav samtidig baggrund for, at de fleste fagområder kunne nyde godt af lærere med særlige evner og interesse for netop disse fag. - Denne positive situation var væsentlig og gav resultater i alle fag – udadtil måske mest synlig i fag som f.eks. idræt. – Skolens fodboldhold deltog jævnligt i turneringer - spillede oven i købet et af de gode år finalekamp i Idrætsparken København. Det kostede en ekstra indsats uden for normal skoletid både for elever og lærere. – Også inden for atletik blev der i fritiden trænet med specielt interesserede elever.

De såkaldt kreative fag fik også god plads i skolen! – Gennem en lang årrække havde skolen to kor: ”Skolekoret” for begyndere og yngre elever og ”Bregnbjergkoret” for de lidt mere rutinerede. I en årrække var oprettet blæseorkester og et blokfløjteensemble. Elever med interesse for instrumentalmusik fik senere deres behov dækket i den hastigt voksende kommunale musikskole. – ”Bregnbjergkoret” blev en fast institution på skolen gennem en lang årrække. I korets scrapbog findes avisudklip og beskrivelser af dets mange aktiviteter: Deltagelse i ”Sangerdyst fra kyst til kyst”, korunderholdning i diverse foreninger rundt i landsdelen, julemusik i lokale kirker samt naturligvis skolens egne arrangementer, bl.a. hvert år en forårskoncert. Koret have ca. 25 medlemmer, normalt fra 5.-10. årgang. Man finder i scrapbogen nogle koroplevelser, der nok i særlig grad vil blive husket, bl.a. i 1971 en indbydelse til at deltage i en stor musikskolekoncert i Royal Festival Hall i London og tilsvarende i 1974 en opfordring til at være med i Radiopigekorets julekoncert.

Hytteture, klasseaktiviteter (måske med forældredeltagelse), lejrskole, ekskursioner...!
Ikke-skemalagte aktiviteter er med til at højne miljøet på en skole, og alle sådanne aktiviteter kræver tid fra de implicerede lærere.

Igen kunne det være nærliggende at bruge ”jubilæumsperspektivet” i en sammenligning mellem datid og nutid. – I gamle ansættelsespapirer ser man, at en lærer bliver ”kaldet” til ansættelse i en stilling. I dette ”kald” lå naturligt indbygget, at man efter bedste evne varetog sine pligtige undervisningstimer, men også at man selv tog ansvar for seriøs forberedelse til denne undervisning. Samtidig blev forventet, at man aktivt tog del i, hvad der naturligt hørte til at være lærer på en skole. – Mange år senere blev indført præcise regler for den enkelte lærers arbejdstid, nøje opdelt i undervisningstimer, tid til forberedelse og tid til øvrige aktiviteter. – Og så nu meget aktuelt: De seneste bestemmelser medfører måske, at læreren rent fysisk skal opholde sig på skolen i hele sin arbejdstid! – En udvikling, der må siges at bevæge sig i en noget anden retning, end hvad der sker på mange andre arbejdspladser i vort moderne samfund.

I rækken af kreative fag må også nævnes billedkunst (formning). – Aktiviteter inden for dette område prægede i høj grad den måde, som skolens 25-års jubilæum blev markeret på.


Bregnbjergskolens jubilæum, 1989

Torsdag den 24. august 1989 dannede skolens aula ramme for skolens 25-års jubilæumsfest: - Om eftermiddagen bl.a. reception og om aftenen et blandet program, hvor dramahold og skolens kor medvirkede. – De forløbne 25 år var naturligt et tema i de taler, der blev holdt. Et andet hovedemne var alle gode ønsker for de næste 25 år.

Skolen var langtfra ukendt med lovbestemte forandringer. Udvikling er en nødvendighed, hvis folkeskolen skal holdes levende. - Ingen havde dog forudset, at der kunne ske forandringer så omfattende, at der reelt ville være tale om en nedlæggelse af BREGNBJERGSKOLEN. Ingen kunne på den tid forestille sig, at skolens fremtid ville blive kortere end dens fortid.

Selve festdagen fik et vellykket forløb; men det, de fleste nok husker tydeligst, er hele perioden op til jubilæumsdagen. – Skolen havde truffet aftale med maleren, grafikeren og scenografen Thomas Kruse, som var kendt for gennem mange år at have arbejdet med kunst- og kulturprojekter sammen med børn.

Alle skolens elever og lærere var inddraget i jubilæumsprojektet. I slutningen af det foregående skoleår blev holdt en række planlægningsmøder sammen med Thomas Kruse. I selve jubilæumsugen boede han privat indkvarteret i Vojens. - På skolen var der hver dag livlig aktivitet. Eleverne var delt op i små og større grupper efter alder og efter deres valg af opgaver, og Thomas Kruse var til rådighed for alle grupper. - Han imponerede alle med sin evne til ud fra elevernes idéer og forslag at få planlagt de mange vidt forskellige projekter og undervejs i udførelsen lede og yderligere inspirere. – Da jubilæumsfesten blev åbnet, stod alt færdigt!


Jubilæum, 1989

Jubilæum, 1989

Det blev dagligdag igen. Man tog med friske kræfter hul på de næste 25 år. – Skolen præsenterede sig nu med udsmykning og ”kunst” alle vegne.

I 2007 vedtog folketinget en ny kommunalreform. 271 kommuner blev samlet i 98 store kommuner. Vojens Kommune blev som bekendt en del af Haderslev Kommune. - I de følgende år skete over hele landet betydelige forandringer i skolestrukturen. Skoler blev nedlagt, andre blev lagt sammen. – Samtidig forberedte man sig på, at nye betydelige ændringer i skoleloven var på vej!

For at leve op til de nye intentioner besluttede Haderslev Kommune i 2011, at der i Vojens skulle være én stor skole, Lagoniskolen. De to tidligere skolers bygninger skulle naturligvis fortsat benyttes. Den nyetablerede skole kom derved til at bestå af flere afsnit: I vestbyen kom de yngste elever til at være, og et par km derfra i den østlige del af byen blev Ungeuniverset etableret. – Begge steder skulle der foretages væsentlige til- og ombygninger. I den forbindelse valgte man at se bort fra Vojens kommunes tidligere beslutning om étplans byggeri for BREGNBJERGSKOLENs vedkommende, idet man supplerede skoleafsnittet mod vest med en tilbygning i 2 etager.

Der ligger uden tvivl mange og meget grundige overvejelser bag kommunalbestyrelsens beslutning om så gennemgribende forandringer i byens folkeskole. – Det er indlysende, at der åbnes mange undervisningsmæssige muligheder ”på tværs” af klasser med mange jævnaldrende elever under samme tag. – Samtidig må det være en betydelig udfordring – måske mest for lærerne – at skabe enhed i den store skole med bygninger spredt over flere kilometer. - Det er formentlig altid et mål for undervisningen, at der også ”på langs” er god sammenhæng i undervisningen, så hverken elever eller forældre oplever, at man ”skifter skole” midtvejs i skoleforløbet!

Jeg mødte forleden på gaden en tidligere ”Bregnbjerg-elev”. Han stoppede op og spurgte: ”Hvad er det egentlig, der er sket med vores skole? Det hele er forandret!” – Han havde også været inde på skolen og spurgte med lidt irritation i stemmen: ”Ved du for resten, hvor man har gjort af alle billederne på gangen med afgangsklasser?”


Lagoniskolen, 2013

Om kort tid begynder et nyt skoleår. – Undervisningsministeren fortæller, hvordan i august 2014 alle skoler slår dørene op for fremtidens folkeskole, og hvordan det nu bliver en anderledes og også mere spændende skoledag.

Kommunens forberedelser for at skabe rammer for denne fremtidens skole har været ganske radikale. – Tilsvarende har det måske været logisk for dem, der har det daglige ansvar i forbindelse med, hvad der skal foregå i de gule skolebygninger, at foretage en omfattende oprydning. Udvikling kræver afvikling! - Bygningerne er man nødt til at bruge, så nogenlunde som de er. På øvrige områder kan man måske begynde ”helt forfra”.

Når man gennem ganske mange år har fulgt skoleudviklingen - ikke fra sidelinjen, men fra en af de bagerste pladser på tilskuertribunen, så skal her ikke gøres forsøg på at forklare og beskrive nutiden. – Nye forældre på skolen – måske identiske med tidligere elever samme sted – kan finde forandringerne overraskende og uforståelige: Nyt navn til skolen, nyt logo, fjernelse af de omtalte klassebilleder, der meget synligt trak en linje bagud...!

En skole får gennem små 50 år en identitet, udvikler sin egen kultur, sine traditioner, sit eget miljø! – Det og meget andet kunne de gule sten fortælle meget om, - hvis de kunne!

Forældre på skolen kan glæde sig over de mange nye og spændende muligheder, som der lukkes op for i den nye folkeskolereform. De skal – og det samme gælder skolens nuværende elever - heller ikke være i tvivl om, at lærerne, når de står midt i undervisningen, vil gøre deres yderste for at ”gøre en god skole endnu bedre”.

Sidst, men ikke mindst, må denne ”jubilæumshilsen” også sendes til lærere og ledelse. Den må indeholde de bedste ønsker om energi til og held med de store arbejdsopgaver, der venter i de kommende måneder og år.

Jørgen P. Sørensen
- ansat ved Bregnbjergskolen i 28 år,
heraf de 21 som skoleinspektør.


Gå til oversigten over teksterne om Bregnbjergskolen