Denne tekst er skrevet af Lorens Caspersen. Den gengives her med tilladelse fra hans søn.

Lorens Caspersen
1928-2011

Bregnbjergskolen - et barn af sammenlægningen mellem Vojens kommune og Skrydstrup kommune.
I 1962 - 8 år før kommunalreformen, da ca. 1.400 kommuner blev til 277, blev de to kommuner sammenlagt.

I et såkaldt sammenlægningsdokument, der beseglede samsmeltningen af de to kommuner til én, står bl.a. at læse: "Der opføres en skole 300 m vest for Pottervejen" (O. Jerstal-Billundvejen).

Et af hovedformålene med kommunesammenlægningen var med andre ord helt klart at få tilvejebragt en tilfredsstillende løsning på skoleproblemerne i de to kommuner:

Den hastige vækst, som Vojens havde været inde i de nærmest foregående år, havde været så voldsom, at Vojens Borger- og Realskole (nu Povlsbjergskolen) ikke længere havde plads til de mange elever. Vojens kommune skulle træffe beslutning om at bygge til den bestående skole eller bygge nyt.

Og i Skrydstrup kommune, hvor man havde en 7-klasset skole, havde man et stærkt ønske om at sikre børnenes undervisning efter det 7. skoleår (i realafdeling og 8.-10. kl.). - Nustrup kommune, der havde løst sine skoleproblemer ved at opføre Nustrup Fællesskole, bejlede til Skrydstrup kommune - man ville gerne have elever fra Skrydstrup i "overbygningen", men her var man, som daværende sognerådsformand Therkel Jensen udtrykte det, "østvendt".

Med beslutningen om den geografiske placering - 300 m vest for Pottervejen - synes "Skrydstrupperne" at have villet sikre sig, at sognet kunne se røgen fra skorstenen på den nye skole, og det var måske forståeligt nok, eftersom Skrydstrup skole - efter planen - skulle nedlægges eller videreføres som en skole for de yngste årgange.

I 1964 rykkede det første hold elever og lærere ind på BREGNBJERGSKOLEN - i alt 122 elever i 6 klasser fra l.-3. skoleår og 5 lærere. - Vi havde 2 klassefløje med i alt 13 klasseværelser til rådighed. Det var mange lokaler til så forholdsvis få børn, men vi havde jo heller ingen gymnastiksal eller noget formningslokale.

Vest for fløjene var en asfalteret plads - skolens første legeplads. Op til den lå et udhus, som tilhørte søskendeparret Hesselberg. Her indrettedes toiletter. Lidt primitive, men bestemt anvendelige til formålet.

Men småt var det, og jeg forstår godt, at René den allerførste skoledag spurgte mig: "Caspersen, hvor er legepladsen?"

I august måned 1964 - altså i år for 25 år siden - var BREGNBJERGSKOLEN en realitet med sine første bygninger, sine første elever og lærere.

Men der er selvfølgelig en forhistorie.

Den starter dels i Skrydstrup skole og dels ved tegnebordene hos arkitekter og ingeniører.

I skoleåret 1963-64 flyttede man 2 førsteklasser og 2 andenklasser fra Vojens Borger- og Realskole til Skrydstrup skole. De blev undervist på selve skolen og i et lokale på Skrydstrup Forsamlingsgård, fordi der ganske enkelt ikke var plads til dem på borger- og realskolen.

Det er bemærkelsesværdigt, at "andenklasses-eleverne" startede på Vojens Borger- og Realskole, fortsatte i Skrydstrup skole og igen året efter skiftede til Bregnbjergskolen. Det må siges at være en indskoling efter de forhåndenværende søms princip.

Fra skolebussen kunne de daglig følge med i opførelsen af den første etape af Bregnbjergskolen. - Skolen "flyttede fra" tegnebordene ud på marken over for Union.

Sv. Ingomar Petersen

Og tegningerne blev til på tegnestuen hos Sv. Ingomar Petersen, der havde startet sit arkitektfirma i Vojens et par år i forvejen (1960). - Et firma i Ribe forestod ingeniørarbejdet. Det skal bemærkes, at driftige håndværkere fra Vojens blev knyttet til projektet.

Og det var for såvel arkitekt som håndværkere langt det største samlede byggeri, de nogensinde havde prøvet kræfter med.

Skolen fremtræder i dag som en helhed, men er i virkeligheden opført i 5 etaper over en periode fra den 1. november 1963 - august måned 1971, og som man kan forstå var vores skolehverdag fra 1964 til færdiggørelsen i 1971 præget af byggeriet.

Bortset fra at det handlede om et virkelig stort projekt, så gav placeringen og den ønskede udformning ganske alvorlige problemer.

Vojens kommune ønskede en skole i et plan, og man ville have en såkaldt "kamskole", d.v.s. en hovedbygning med kontorer, lærerværelse, skolebibliotekslokaler mv., som normalklasselokaler og faglokaler så skulle "kobles på", men på grund af det til rådighed værende areals form, måtte hele bygningskomplekset "klemmes" på den øst-vestlige led. Det er forklaringen på, at såvel klasselokaler som faglokaler i dag fremtræder som forholdsvis korte på den lange led og ret dybe.

For os, der var på skolen i de 7 år, hvor byggeriet stod på, var det en spændende tid.

Lidt skemaagtigt fremstillet forløb byggeriet sådan:
1. etape: 2 klassefløje ud mod Unionvej (dengang Vestergade) taget i brug aug. 1964.
2. etape: administrationsfløj + yderligere 2 klassefløje taget i brug aug. 1966. (Note: De to fløje, A- og B-gangen, stod først færdige i foråret 1969)
3. etape: småbørnsfløj, toiletbygning, gymnastiksal med bad og omklædningsrum og sløjdlokaler taget i brug august 1967.
4. etape: fagklassefløjen taget i brug august 1968.
5. etape: aulaafsnittet taget i brug august 1971.

I takt med byggeriet voksede skolens elevtal, og selv om vi ofte måtte gribe til lidt utraditionelle løsninger, så skal det siges, at samarbejdet på skolen, mellem skolen, arkitekt og håndværkere - set igennem skoleinspektørens briller - fungerede ualmindelig godt. - Indgåede aftaler blev overholdt, og skolefolket blev taget med på råd på alle de områder, hvor det var rimeligt og hensigtsmæssigt.

Og BREGNBJERGSKOLEN tiltrak i denne meget vigtige opbygningsfase en række dygtige og veluddannede lærere, der engagerede sig dybt i arbejdet.

Afsluttende vil jeg ønske til lykke med 25 års jubilæet.

En af skolens gode venner, tidligere amtsskolekonsultent J. Nybro udtrykte ved indvielsen af skolen i 1971 ønsket om, at BREGNBJERGSKOLEN måtte være en SMILETS SKOLE.

Det er et godt ønske.

Lorens Caspersen.