Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

P.N. Lagoni, o. 1890

Hans Lagoni, som var fem år yngre end Peter, grundlæggeren, havde også haft guldfeber og været i Australien.

Muligvis havde han ikke fundet så meget guld som storebror, men dog nok til at han også kunne etablere sig i Vojens.

Sammen med den tredje bror, August, byggede han et bageri, som efter sigende skal have været i kælderen i nabobygningen til Vesterkroen - det nuværende Pauli.

Også Hans var en urolig sjæl. Han tog til Californien flere gange, var hjemme i Vojens ind imellem og drev også en tid en skotøjsforretning på Naffet i Haderslev, hvor han i øvrigt havde fundet en kobbersmededatter, som han giftede sig med.

August var den yngste af brødrene. Han begyndte som medhjælper for Peter, og han viste snart et handelstalent, som førte til, at han kunne købe og udstykke en halv snes byggegrunde. Det var også ham, som førte bageriet videre, skønt han ikke havde lært bagerfaget.

Han led imidlertid af den samme rastløshed som de to brødre, og efter bagertiden forsøgte han sig som kreatur- og hestehandler.

Det gik vist også godt nok; men i den branche skal der jo ofte drikkes lidkøb, og da August åbenbart fulgte sædvane, førte det for tit ind i nogle af de mange knejper og salooner, som den unge by havde fået ret mange af.

August faldt i, og han endte sine dage som vagabond, drev rundt og havnede til sidst på Fattigvæsenets sygeanstalt i Flensborg.

I de år, vi her er inde i, skød der selvfølgelig andre huse op end det noget besynderlige med "ølkonventet" og bageriet i kælderen.

Mange af de huse var bestemt ikke særligt pæne. Af gammel slesvigsk byggestil var der intet.

Ofte var der tale om billigt og sjusket byggeri. Der var pap på mange tage, og de meget forskellige højder på husene gav et forstyrret og uro ligt indtryk, som yderligere forstærkedes af, at byen i begyndelsen var så ganske træløs.

En tur gennem byen i dag kan godt bringe glimt af det billede frem. Skønt der er pudset og ændret på mangt og meget, så er præget - og nogle mener pionerstemningen - stadig til stede flere steder i hovedgaden.

Der er selvfølgelig kommet moderniseringer og ombygninger mange steder; men det er ikke alt sammen lige harmonisk.

Måske burde der nu holdes hånd over de sidste minder om de raske nybyggere!