Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i en juleavis d. 30.11. 1974.

Møllebakken og kværnstenene ved Møllehuset er alt, hvad der er tilbage af Vojens Mølle.

Oppe i Højgade ligger det gamle Møllehus. Kværnstenene foran huset er vel det eneste, der i dag fortæller den forbipasserende, at her lå engang en rigtig mølle med vinger, hat og alt, hvad der hørte til. Lidt længere nede mod nordvest finder vi Møllebakken, men ellers er sporene svindende.

Den gamle mølle blev næsten sine hundrede år, inden den faldt. Tidens tand havde gnavet hårdt i den, og kun et par år efter møller Alfred Huusmanns død i 1958 forsvandt den fra bybilledet.

Alfred Huusmann overtog møllen efter sin far, Cornelius Huusmann, der tidligere havde haft Bevtoft Mølle længere mod syd i forpagtning. Pudsigt nok i øvrigt, - Alfred kørte videre med møllen i Vojens, - ham der allerhelst ville have været ud i den vide verden. Bortset fra et kortere ophold i Hamborg, en rejse til Amerika og indkaldelsen til 1. verdenskrig naturligvis, så blev Vojens stedet, hvor han fik sit virke.

Møllen kørte, som møller nu engang skulle køre. Egnens landmænd kom med deres korn. Møllen og mølleren tog sig af det. I mange år genlød pladsen mellem mølle og møllehus af hestetramp og vognhjuls raslen mod stenene. Det var god skik, fortæller fru Huusmann, som nu er nærmeste nabo til Møllehuset, at man fik sig en kop kaffe og i den kolde tid en stiv kaffepunch her, mens man ventede.

Senere kom så lastbilerne og afløste de levende hestekræfter. Mange syntes vel, at den gamle mølleromantik var på retur.

Og dog, helt forsvandt den ikke. Jeg husker, hvordan mølleren i mange år glædede små og store, når han ved juletid tændte den røde lampe i møllens top - oppe i ''hatten''. Der arbejdede nisserne, det var ganske sikkert. En lille dreng kom en dag op og satte sin ønskeseddel fast på mølledøren, og møller Huusmann var naturligvis manden, der forstod den sag. Han gik ind og ringede til Claus, som nok fik sit livs overraskelse, da han snakkede med selveste julemanden fra møllen. I flere år var det da også skik, at Handelsstandsforeningens juleoptog udgik fra Vojens Mølle.

Når jeg engang imellem kigger hen over området mellem Stadionalle og Jernbanelinien, - et lavtliggende stykke jord, som på de tyske postkort kaldtes Mühlenteich (Mølledammen), ja, så falder det mig ind: Hvor kunne det have været hyggeligt, om møllen endnu drejede deroppe! Og i disse sidste mørke uger inden jul: Hvor kunne det have været sjovt, om nissen havde haft sin lygte tændt!

Glædelig jul!