Fundet af høvdingehallen i 1993

Denne tekst er skrevet af Aage Gram.

Der gik knap 60 år efter fundet af Skrydstruppigen. I det grusrige område syd for Vojens var der stor aktivitet. Gravemaskiner åd sig ned i terrænet, og landskabet mellem Skrydstruppigens høj og Vojens by ændredes fra år til år. Da et areal umiddelbart syd for Brdr. Grams fabrikshaller - og klos op ad den gamle, fredede vej ved jernbanen - i begyndelsen af 90'erne var blevet udlagt som udvindingsområde for sand og grus, gik Haderslev museum i gang med undersøgelser herude.

En ganske lav, overpløjet høj blev undersøgt som den første. Forventningerne var ikke store; men da det viste sig, at højen var rejst over et hus fra ældre bronzealder, steg interessen, og spørgsmålet rejste sig: Har der mon ligget en mere omfattende bebyggelse på stedet?

Der blev lagt søgegrøfter ud i forskellige retninger. Mod nord var der ingenting. Men sydover dukkede 4 tomter op - 2 fra stenalderen og 2 fra ældre bronzealder! Den ene var af en sådan størrelse, at museumsfolkene havde svært ved at tro på, hvad der åbenbarede sig under Brdr. Grams gamle frugthave og et godt stykke østpå. En kæmpehal - godt 50 m lang og 10 m bred - afslørede sit omrids. En bygning på omkring 500 m2 tog kampen op med det hidtil største oldtidshus, som kendes i landet, Lejrehallen ved Roskilde.


Oldtidsfundet set fra luften

Huset har haft 9 sæt tagbærende stolper og omkring 66 vægstolper, som har stået med en indbyrdes afstand på mellem 1½ og 2 m. I sydsiden var der omtrent midtpå en afstand på ca. 3 m, og her mener man, at der har været anbragt en port. Arkæologerne forestiller sig, at væggene har bestået af vandretliggende planker (bulteknik), og at taget har været af enten lyng eller strå. Der gættes på en væghøjde på et par meter og en taghøjde på ca. 4½ m.

Det mægtige hus har været delt op i 3 rum. Det vestligste var køkken og opholdsstue, og her var der flere såkaldte jordovne. Bag skillevæggen kom et midterrum på 19x10 m, og det var her, porten var anbragt. Det var også her, at den ene af de 2 store »kældre« (gruber) befandt sig. Måske har beboerne haft forråd i hullet? Der var ingen fund, som kunne bekræfte en sådan anvendelse; men det er egentlig ganske sjovt at lege med tanken om et »køleskab« her i huset - sådan ca. 3000 år før Brdr. Gram gik i gang nogle hundrede meter længere ovre! I det 3. rum mod øst var der også en kældergrube, og så udgik der fra både syd- og nordvæggen nogle stolperækker, som sikkert har været båse til dyrene. I staldrummets kælder fandt man en mængde lertøj og nogle stumper af vævevægte, som fortæller om fremstillingen af tekstiler i huset, og en del metalaffald, som lå der, kunne tyde på, at bronzestøberen også har været i gang.

Husets størrelse kunne nok friste til at tro på et stort bofællesskab herude. Fagfolk mener imidlertid, at der kun har boet en enkelt familie her, som har passet syslerne med madlavning, pasning af dyr, tøjvævning osv. Men bygningens omfang fortæller med sikkerhed, at husets herre har været en mand af format. Opførelsen af en hal som denne har krævet arbejdskraft, og han må have rådet over både mandskab og midler. Han må have haft magt i samfundet. En almindelig mand dengang kunne ikke sætte et sådant hus op - eller give en datter eller en kone en sådan begravelse, som pigen fik en halv kilometers vej sydvestpå. Selvfølgelig ved vi ikke, om Skrydstruppigen levede sit liv eller havde sin gang i »Høvdingehallen«; men vi ved, at dateringen af de 2 fund falder bemærkelsesværdigt sammen og faktisk åbner muligheden.

En gravhøj, en kæmpehals omrids og en fredet stump af en ældgammel vej ligger i en trekant lige syd for den unge by. Ved indkørslen byder Kellermanns bronzestatue af Skrydstruppigen velkommen til et spændende besøg i Vojens!


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger