Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i Vojens Ugeavis i 1999.

Der er sagt meget om Hærvejen. Derfor må det være på sin plads at se lidt på den historie, som gemmer sig bag navnet.

På Vandringen gennem egnen er Hærvejen dukket op adskillige gange. Vi vil lige standse op her og se lidt nærmere på det navn, og hvad der gemmer sig af historie bag det.

Færdes man iområdet mellem Stursbøl og Immervad, dukker der mange skilte op med henvisninger til vejen.

Der er nogle med det kendte tegn for et fortidsminde og rigtig mange af de små firkantede blå-hvide. Nogle med en cykel på, andre med en vandringsmand.

Uanset bærer de betegnelsen "Hærvejen".

Hærvej er blevet det bedst kendte og mest anvendte navn på den gamle vej ned gennem midten af Jylland.

Der er mange meninger om vejens placering og historie. I mange år mente man, at Hærvejen var én vej.

Flere ruter
Nu er man efterhånden nået frem til, at der er tale om et flere kilometer bredt vejstrøg med mange forskellige ruter og sidegrene.

For 25 år siden blev der nedsat en Hærvejsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for at skabe en sammenhængende stiføring ad det gamle vejstrøg, og i 1984 kom der et forslag til en såkaldt Hærvejssti i Sønderjyllands amt.

Det er resultatet af det gruppearbejde, vi i dag ser i de mange firkantede skilte gennem området - og det er paradoksalt nok også de skilte, som har bidraget til misforståelser omkring de historiske vejstykker.

Skilte er vejvisere
Mange tror nemlig, at skiltene angiver selve Hærvejen - og overser, at de er små vejvisere, som med pile peger frem mod nogle af de steder, hvor de originale veje er eller har været.

Hærvejsgruppens arbejde har imidlertid været nyttigt. Der er fremkommet nye opdagelser og opfattelser, og ikke mindst hos os i Vojens-området har nye erkendelser været interessante.

Jeg har før brummet noget over betegnelsen "Den døde vej", som Hugo Mattiessen anvendte om vejen forbi os i sin bog "Hærvejen".

Anvendelse
Selvom jeg godt ved, at udtrykket mest gik på anvendelsen eller snarere på den manglende anvendelse af vejen, da nye ruter dukkede op efter åbningen i 1570, af studeudførselsruten fra Foldingbro, og nedlæggelsen af Skodborghuspassagen 10 år senere, så virkede benævnelsen "den døde vej" negativt.

Her var et stykke, som man bare kunne springe over!

På en måde kan man godt sige, at historien sprang over en periode på et par hundrede år i vort område.

Trafikken delte sig i to hovedgrene efter nedlæggelsen af vejen over Kongeåen.

Købstæder voksede
Der var vokset betydelige købstæder frem ved kysterne, og den gamle vej spaltedes, så den ene gren søgte mod sydøst - i retning af Kolding og Haderslev - den anden mod sydvest, ad Ribe til.

Først mod slutningen af 1700-tallet anlægges atter vej over Skodborg, Jels, Mølby og Sommersted.

Gamle vejspor dukker op igen og anvendes nu som studedrivervej, pottervej og så videre.

Hærvejen omkring Vojens

Nye spor
Det siger sig selv, at der efter så mange års glemsel er opstået nye spor i det "døde område".

Vi kan kalde dem sidespor, og det er faktisk dem, der slører billedet af den tilforn så "enevældige" Hærvej gennem vor del af midtlandet.

Spørgsmålstegn
Det stykke, som vi for tiden vandrer igennem her i Vojens Ugeavis, rummer mange spørgsmålstegn - fra Stursbøl til Vojens endda rigtig mange.

Som omtalt i de små artikler om egnen deler vejsporene sig op, når vi har passeret centralvadestedet ved Hennekesdam.

En gren søger mod Oksenvad, en anden tager retning mod Slevad.

Begge skal finde et egnet vadested over Nørreå for at komme videre mod syd.

Oprindelig rute?
Jeg tror, at Oksenvad-Mølby-Sommersted-ruten er den oprindelige, og at der så nogenlunde parallelt har- været den anden:

Slevad-Klejnbjerg-Billund-ruten med tilhørende forbindelses- og tværveje. Begge ruter har skullet over et vigtigt vandløb og uden om de mægtige mosearealer ved Selskær og Jegerup.

Min opfattelse - eller tro - understøttes af brochuren og kortet, som i sin tid blev udgivet af turistforeningerne langs Hærvejen.

Den skraverede linie følger stort set omtalte ruter.

Dog mener jeg, at den østlige linie er fejlagtig. Fra Sommersted er vejen snarere søgt mod Maugstrup og derfra videre til knudepunktet omkring Vojens.