Og vore navne glemmes...

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

I Edvard Lembckes vers tænkes der på menneskers navne, som glemmes. Men det er jo ikke kun personnavne, der forsvinder som sneen, der faldt i fjor. Mange af vore gamle stednavne går samme vej, smelter og forsvinder.

Siger man f.eks. "Vojensled" i dag, er der næppe ret mange, som kender det sted; og fortæller man, at det ligger ved Tyreshul, hjælper det som regel ikke ret meget.


Vojensled, 1848

I gammel tid var det almindeligt, at der blev opsat et byled ved vejen, som førte ind til byen. Der var også led ved andre småveje, som fandtes rundt om byen. Et af formålene med disse led var at hindre kreaturerne i at forvilde sig ind på markerne eller at stikke af ud i friheden. Mange landsbyer havde tidligere et overdrev udenfor den regelmæssigt dyrkede bymark. Overdrevet var ofte et gammelt afdrevet skovareal, som benyttedes til fælles græsning af byens ungkreaturer. For at holde dem inde, rejste man et hegn uden om disse overdrev, og når der så gik en vej igennem, blev der et hul, som skulle lukkes med en låge eller et led.

Landsbyen Vons eller Vodens, som den hed dengang, lå sådan cirka, hvor Vojensgård ligger i dag, og netop her forbi gik den store og vigtige vej, som forbandt øst og vest, og hvor færdslen mellem de to byer Haderslev og Ribe foregik.

Leddet, som var opsat her, tjente også andre formål end at holde kvæget inde. Skarnsfolk har der jo været til alle tider, så et opsyn ved byleddet var en tvingende nødvendighed, og der har faktisk været ansat vogtere til helt op mod vor egen tid. Der var også perioder, hvor pest og sygdom blandt folk og fæ florerede. Da var det yderst nødvendigt at kunne lukke af for adgang til området. Byleddet var vigtigt.

Hvor "Vojensled" så helt nøjagtigt har været anbragt, ved vi vel knap nok. Men placeringen må have været meget nær det sted, hvor en anden betydelig vej stødte til. Det var den nordfra kommende Oksevej, i dag Kestrupvej. Tæt ved de to store veje førte en lille vej ned i "Hullet", hvor navnet Tyr optræder, og hvor det må formodes, at der har været et vi-sted for den gamle kampgud.

I dag knytter navnet "Vojensled" sig til stedet, hvor der i begyndelsen af 1600-årene kom en vejkro, som i over 300 år var en travl krovirksomhed. Den er blevet kaldt både "Vojensled Kro" og "Tyreshul Kro". Men det går vist allerede som med sneen fra i fjor?


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger