Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Det er da skammeligt at tænke på, at det nu er endeligt ude med den hyggelige, lille sidebane fra Vojens til Haderslev.

Sikke mange minder, der knytter sig til den stump jernvej, som Haderslev fik til trøst dengang for omkring 140 år siden.

Der er blæst anselige mængder af røg og damp hen over stykket fra banegården i Vojens - om forbi Vojensgård til stationshuset i Styding - og over den anselige banegård i Hammelev med sporskifterne og stationsforstander i flot uniform - til den skønne natur omkring Skallebæk og herfra til købstadens to flotte banegårde, en i vest og en i øst.

MO-maskine i Vojens, 1973

Haderslevsporet, 1973

Turen blev klaret på en overkommelig tid, hvis man da ikke lige netop skulle rangere i Hammelev. Normalt kunne konduktøren nok nå rundt for at give sit klip og et par gode bemærkninger, inden målene var nået, og det skønt der jo var ganske mange kupédøre, som skulle åbnes og lukkes igen.

Der var også tid til at hjælpe gamle fru Petersen ud i Styding. Der var i det hele taget god tid. Blev man forsinket, så tog man det med. En ko på skinnerne var vel ingen ulykke. Den skulle jages væk, og det blev den.

MO-maskine i Vojens, 1973

Afgang mod Haderslev, 1973

Skete sådanne smaforstyrrelser f.eks. om morgenen, mukkede skoleeleverne i hvert fald ikke. Så gik den tid da!

"Læn Dem ikke ud!" stod der på fine messingskilte i alle vinduer, og alligevel var der tit et par ansigter "ude" og man vinkede til hinanden, eller huggede et par æbler på turen gennem Haderslev by.

Det kommer vi sørme til at savne!

Efter at teksten var skrevet, da det så ud til, at det nu var endegyldigt slut med togtraffik mellem Vojens og Haderslev, blev banen faktisk reddet, og der kører nu igen veterantog mellem de to byer.