Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Fra Vojensled fortsatte vejen vestover ind mod hedefladerne ved Billund og videre ud mod Skrydstrup. En fjerdingvej fra Vojensgård dukkede der en gård mere op. Det var Poulshuus, som lå ved "bjerget", inden vejen fortsatte ind forbi mose og hedearealerne.

Nu lyder "bjerg" jo noget voldsomt, og man ville nok nægte en sådan forekomst her ved indgangen til det flade lyngområde, hvis man ikke vidste, at "bjær" på sønderjysk blot skal forstås som bakke. "Op a æ bjær" betyder op ad bakke.

A propos "bjerg", så er der også et af slagsen eller endda flere, når vi er nået et godt stykke længere mod vest. Her møder vi Bregnbjerg, hvor bakkerne er noget tydeligere end i østdelen. Men bregnerne, hvis de da har været her, er væk. Når der er et hvis med i snakken, så hænger det sammen med, at navnet Breenbjerg, som det blev stavet engang, muligvis er en fejlskrivning af ordet Brunbjerg. Brun kunne udmærket være et mandsnavn; men tænker vi på farven, så er forbindelsen til lyngen jo ikke så langt væk.

Stykket mellem "bjergene" var fyldt op med moser og vandhuller. Rester af dem findes stadig flere steder. Tydeligst i den såkaldte Fuglsø mod syd og i den nordlige del, hvor den ret omfattende Billund mose nu desværre er blevet døbt om til "Blå sø" - komisk, fordi man ingen steder ser mere brunt vand end her. Havde navngiverne i sin tid spurgt lokalt kyndige, havde de nok hørt om "Æ blå vand", som var en lille, nu udtørret sø i nærheden af det nuværende Bregnbjerglund. Men sådan forvanskes nu og da navnestof, og bliver det ikke værre end historien om blåt og brunt, så går det nok.

Blå sø, 1973

Men tilbage til Poulsbjerg, som jo nok må have navn efter den Poul, som har ejet eller bygget gården. Den er fra omkring 1790 og er således stedets ældste bygning. Den tæller ikke rigtigt med i historien, hverken i gammel-Vojens (Vons) derude på marken eller i Ny-Vojens, som skulle komme sådan cirka et kvart århundrede senere. Den gamle gård, som nu er børnehave, var sammen med en anden gård et lille stykke derfra de eneste bygninger ved indgangen til heden og moserne.

I dag fremtræder bygningen i en noget ændret form som børnehave; men den står på de gamle sokler. Som et lille kuriosum kan nævnes, at manden, som ejede gården i den tyske tid, fik sat et tydeligt "Paulsberg" op over hoveddøren. Det irriterede danskerne, og manden, som byggede den fine villa midt nede i byen, skrev demonstrativt "Villa Rosenbjerg" øverst på sin bygning! Begge navne kan endnu ses som et eksempel på drillerierne dengang og den lille nationalitetskamp, der udspilledes i kulisserne.

"Paulsberg", 1964

"Villa Rosenbjerg", 1961