Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Efter at jernbanen var bygget færdig, kom der gang i handel og håndværk.

Det var hovedsagelig yngre mennesker, som søgte til den nye by, som nu havde så gode forbindelser til alle sider, og hvor man kunne komme i gang med virksomhed uden alt for store omkostninger.

Der kom naturligvis også børn til stedet, og de skulle jo i skole. Der var ikke bygget nogen skole endnu, så børnene måtte tage den ret lange vej til nabobyen, Jegerup. Her var de i en tre-fire år, indtil Vojens blev udskilt som eget skoledistrikt. Distriktet kom til at bestå af Vojens by, Vojensgård, Vojenslund og Vojens mark. Billund ville ikke være med og forblev sammen med Jegerup skoledistrikt.

Der var fortsat ingen "rigtig skole" i Vojens, så undervisningen kom til at foregå i en lejet stue i den gamle gård, som lå, hvor Sognegården ligger i dag.

Mikkelsens gård, 1871

Gården var fra 1850'erne og stor nok i indhuset til at kunne rumme stedets børn i "æ sto'e stu'", hvor der var sand på gulvet og udgang til legepladsen, den store have mod syd.

I 4 år var Mikkelsens gård skole, så blev stuen for trang, og i 1872 byggede man den første rigtige skole i byen. Bygmester Clemmesen fik til opgave at opføre en bygning med ét klasseværelse og en bolig til læreren, og stedet blev marken lidt vest for gården, Povlsbjerg - lige midt på det sted, som nu er Povlsbjergskolens legeplads.

Skolebygningen, o. 1909

Det skulle imidlertid snart vise sig, at skolen var for lille. Allerede i 1880 måtte der bygges et klasseværelse mere, og hermed begyndte faktisk den snebold at rulle, som har præget østbyens skole helt frem til vore dage. Børnetallet voksede og voksede, og i 1939 blev skolebygningen revet ned på grund af pladsmangel.

Nu lå der imidlertid en anden bygning, som var kommet til i 1912.

Den var indrettet som teknisk skole og havde i øvrigt også tjent som præstebolig for den første danske præst i byen, pastor Rosendahl.

Da præsten var flyttet ind i den nye præstegård, indrettedes der to klasseværelser i bygningen, og behovet for plads var igen dækket for en tid, men kun en kort tid.

Vojens skole var ved at vokse ud af barneskoene, og snart skulle den for alvor opleve vokseværk.