Med æ Kleinbahn mellem Vojens og Gram

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Nu hvor JydskeVestkysten har bundet Vojens og Gram sammen via lokalsiderne, kunne det måske være på sin plads at finde en gammel historie frem fra en tid, hvor de to byer og egnene omkring dem var forbundet på en anden måde.

Det er nu helt nøjagtigt 110 år siden, det blev besluttet, at der skulle anlægges amtsbaner i landsdelen. Disse baner blev kendt under navne som "æ Lilleba'n" og "æ Kleinbahn" afhængigt af hvilke nationale briller, man så med.


Tog ved amtsbanegården, 1910

Den 26. oktober 1898 udstedtes der eneretsbevilling for småbaner i Haderslev amt, og det var planen, at der skulle åbnes en Haderslev-Rødding-bane i 99. På den tid var vejnettet her i landsdelen i en meget dårlig forfatning. Det gik ud over købstæderne, fordi folk ude fra landdistrikterne havde svært ved at komme ind til dem. Handelen led ved manglerne, og så opstod planerne om skinnerne.

Fra tysk side var der også en betydelig politisk og militær interesse i sådanne anlæg, og da en prøjsisk lov i 1892 åbnede muligheden, gik man i gang med at planlægge det imponerende netværk af banelinier, stationsbygninger, remiser, restauranter osv.

Ser vi nu på et lille stykke af det store anlæg - turen fra Vojens og vest ud mod Gram - er det først den store og ret så pompøse stationsbygning lige på den anden side af statsbanen og kun et par hundrede meter fra statsbanegården, som falder i øjnene. "Kreisbahnhof Woyens" var den næststørste bygning på hele strækningen. Den rummede ventesale, ekspeditionslokaler, kontorer, en lejlighed til stationsforstanderen og krolokaler. Stilen var den typisk tyske - stiv og noget blandet. F.eks. var vinduerne i stueetagen i den gotiske, spidsbuede stil, mens man på 1. sal havde valgt de flade, romanske rundbuevinduer.


Amtsbanegården fra vejsiden, o. 1907

Amtsbanegården fra sporsiden, 1910

Sporarealet var betydeligt. Der var sidespor, sikkerhedsspor, normalspor og hele 23 sporskifter. Togene skulle "vende" i Vojens. Når de var kommet ind ude fra Jernhyt og havde krydset statsbanen, skulle de vendes mod Skrydstrup. Først skulle de et stykke mod sydvest, derefter bøjede man af i stik vestlig retning ud mod kalkstensfabrikken Union. I øvrigt ligger sporene der endnu - nu blot med normalafstanden 1,435 meter mellem skinnerne i modsætning til dengang, da afstanden var en meter.


En del af sporarealet, 1910

Bemandingen på stationen var også ret omfattende. Stationsforstanderen havde et personale på omkring en halv snes mand, og endelig var der en forpagter, som stod for restaurationen.

Da banerne blev anlagt i Vojens, var byen kun en ubetydelig landsby med ca. 300 indbyggere. Men allerede kort tid efter åbningen af amtsbanen var der omkr. dobbelt så mange.

Trafikken på banen voksede. I tysk tid var der mellem 45.000 og 60.000 rejsende mellem Haderslev og Vojens. Af gods transporteredes mellem 15.000 og 40.000 ton årligt.

Der er altså gang i hjulene i en del år. Men med verdenskrigen sker vendingen. Banernes materiel forsømmes og slides, og efter Genforeningen mister småbanerne deres betydning. Nu sætter den danske stat ind med et omfattende vejbygningsprogram, og lastbiler og rutebiler overtager efterhånden transportrollen.

I 1938 kører det sidste lille tog mellem stationerne i Vojens, Skrydstrup, Uldal, Bækskov, Kolsnap, Store Nustrup, Lille Nustrup, Øster Lindet, Vester Lindet til Gram. Hvor mange der mon siden har savnet en tur af det omfang vides vist ikke. Næppe mange, for ser man på den gamle køreplan, kan man se, at f.eks. en afgang fra Woyens kl. 6.14 gav ankomst til Gram kl. 7.49 - små to timer til de 24 skinnekilometer mellem de to byer.


Kort før nedrivning, vejsiden, 1962

Kort før nedrivning, sporsiden, 1962


Artikel om æ Kleinbahn, 2008


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger