Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Vi har ikke mange beretninger fra de første rejsende, som benyttede den ny station og den nye bane, som åbnede i 1866. En enkelt eller to er dog gemt og skal her fortælles.

Woyens banegård, 1901

Den ene handler om en mand, som jævnligt kom til stedet, fordi hans arbejde krævede det. Den anden er om en mand, som vist kun havde brug for at være der en eneste gang.

Manden, som altså i arbejds medfør kom ind til stationen, var mølleren fra Bevtoft, Hans Krüger. Han måtte af og til af sted til Berlin, hvor han fra 1867 sad i den nordtyske rigsdag valgt som nordslesvigsk repræsentant. Med den gammeldags dagvogn ville det selvfølgelig have været en lang og sej strækning fra Bevtoft til Berlin, så den nye mulighed med tog fra Woyens var naturligvis en kærkommen gave.

Møllens karl skulle køre Krüger ind til stationen, og det fortælles så, at karlen på en af disse ture skal have sagt noget om, at Woyens var en grim by.

Krüger modsagde ham vist ikke, for der var bestemt noget om det - træløs, som den lå der med de spredte huse rundt om banegården.

Men han skal have udtalt de ord, som i virkeligheden rummede noget af en forudsigelse:
"Rigtig nok; men det er en ny tid, og Woyens er porten til den store verden; inden aften kan jeg være i Ber1in!"

Det er nok ikke på grund af den udtalelse, at vi stadig mindes Hans Krüger i Vojens. Men vi har da bevaret hans navn på en husblok i Dybbølkvarteret.

H.A. Krügersgård, 2013

Muligvis er hans navn ved at gå over i den kedelige bog, som hedder "glemmebogen". Siden historieundervisningen blev skammeligt nedprioriteret i skolen, gled mange både spændende og interessante personer og deres handlinger ud.

Men lad os da her lige kort friske op, at det var Krüger sammen med Ahlmann, som også "lever" på en af blokkene, som sagde de kendte ord: "Vi er danske; vi vil vedblive at være danske - og vi vil behandles som danske!"

Hans Krüger blev også valgt ind i den prøjsiske landdag; men da han nægtede at aflægge troskabseden, indtog han ikke pladsen.

Den anden mand, som så også optræder på scenen, hører nok hjemme i den mere muntre afdeling af beretningerne, og der er måske også puttet lidt "pynt" på. Men historien stammer faktisk fra en fortæller, som var en sand elsker af Nordslesvig. Erik Skram hed han.

Allerede som 17-årig meldte han sig som frivillig til kampen på Dybbøl og Als. Han blev hårdt såret ved et af de sidste slag ved Kær, men kom sig igen. Senere bliver han kendt som forfatter og skribent ved flere af de store aviser.

Han vendte flere gange tilbage til vor landsdel, og han var her da også, da Hans Krüger var død og skulle begraves i Bevtoft. Da mødte han op sammen med store dele af ligtoget på banegårdspladsen i Vojens.

Om det var ved den lejlighed, han hørte om karlen og pigen, skal være usagt; men vi har altså historien om en af dem, som skal have benyttet den ny transportmulighed og om én, som ikke rigtig nåede det.

Kort fortalt, så var der blevet ansat en karl på en gård et sted i nærheden, og tvær skal den fyr have været; så forholdet mellem husbond og karl var alt andet end godt. Noget bedre var det åbenbart mellem gårdens datter og karlen, og det fik da også følger!

Inden det blev alt for tydeligt at se på kjolen, bad pigen ham om at gå til faderen og bede om lov til at fri til hende. Det turde han nu ikke, så han foreslog, at de skulle rejse bort sammen, så kunne de udsone sagen senere, mente han.

Efter nogen betænkelighed gik hun med på forslaget, og en dag forlod de hemmeligt gården og drog mod stationen i Vojens. Karlen havde sørget for det hele.

Toget kom; de steg ind, og da konduktøren kom for at se billetterne, viste det sig, at pigen ingen havde! Han havde kun købt til sig selv! Pigen måtte jo ud, og toget kørte.

Ak, det viste sig, at karlen allerede var forsvarlig gift - ovre på Fyn!

Den lille historie er fortalt i bogen "Hinsides Grænsen" af Erik Skram.

Bogen giver i øvrigt nogle spændende billeder af hele vor landsdel fra årene omkring jernbanens ankomst og tiden, da Vojens var ung.