Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Vojensgård havde sagt farvel til avlingshoveriet, og i mange år forsøgte skiftende forpagtere at få noget ud af driften. Men det lykkedes ikke, og i 1788 skulle der så ske noget andet.

Jorden blev nu udparcelleret, og det betød, at den blev delt op i 13 dele. Nis Petersen fra Vojensled overtog hovedparten af jordparcellerne og ladegårdens bygninger.

Hvorvidt gården havde haft navnet Vojensgård (Woyensgaard) inden opdelingen, er vist lidt uklart; men det er i hvert fald fra Nis Petersens tid, at det fæstner sig til den.

Nis Petersen kom altså fra Vojensled. I vore dage er der nok ikke så mange, som kender det navn eller ved, hvor det hører hjemme. Vojensled er gledet ud af kort og sprogbrug og har måttet vige for det meget ældre stednavn Tyreshul.

Men leddet har altså stået nær det gamle gudested. I dag ligger der en tidligere kro, hvor to veje mødes, og hvor der engang har været et kontrolsted.

Vojensled, 1848

Vojensled har været det sted på vejen, hvor adgangen til landsbyen blev overvåget og kontrolleret i gammel tid. Her blev der holdt øje med betlere og skarnsfolk, som man ikke ønskede ind i byen, og der blev også passet på, at syge dyr ikke fik adgang.

Ordningen med disse led, som kendes fra mange andre steder, holdt ved længe, ogder er bevaret navne på nogle af de vogtere, som passede leddene, der iblandt et par stykker henne fra Styding.

Et vejskilt leder i dag ned til et naturskønt område ved dalenden. Tyreshul står der på skiltet, og vi er i området, hvor der formentlig har været et kultsted for den gamle kampgud, Tyr.

Og så skal det vel siges igen: Ikke noget med hende dronningen! Hverken Thyra eller Gorm har nok sat deres ben her nede i "hullet"!