Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

De forsvandt jo, eller blev lavet om undervejs - de forskellige virksomheder og forretninger, som kom i den nye by dengang i 1860'erne.

En enkelt blev dog ved med at beholde både sit sted og også det meste af sin indretning i mange år, og det var barberstuen i det ene hjørne af den store købmandsejendom oppe ved banegårdspladsen.

Barbersalonen, 1910

Det noget slidte udtryk om "tiden, der står stille", passede egentlig godt på det aflange rum, som havde spejl på hele den ene væg, to polstrede stole med pumpe til kunder, som skulle under saksen eller kniven, og en tre-fire stykker af mindre magelig udformning til de ventende ved bagvæggen.

Så var der et lille aflukke ved siden af døren ind til privaten. Her hang der en læderrem, som brugtes, når kniven lige skulle hvæsses, og en sindrig sæbemaskine, som ved lidt håndkraft og et lille hjul sendte fint skum ud i en skål.

Og endelig var der da det lille skab med glaslågen - længe en dyb hemmelighed for mindreårige!

Den første eller i hvert fald en af de første på stedet var hr. Eigenwillie, som også kunne trække tænder ud!

Trivelige Mager
Så vidt vides har ingen patienter efterladt sig beretninger om den side af en bartskærers virksomhed, og den fortsatte da heller ikke hos den næste mester, som kom til byen. Det var en lille. trivelig mand, som pudsigt nok hed Mager.

Han blev heller ikke her, for byen var jo efterhånden blevet dansk, og det var Mager slet ikke.

Det var nu ikke noget en dreng, som kom cyklende fra nabobyen for at blive studset, lagde mærke til.

Fodbold oq fønbølgning
Men en dag var Mager altså væk, og så kom han, som især kom til at præge fodboldsporten i byen.

Heine Trapp var allerede kendt langt uden for barbersalonen, en dygtig fodboldspiller selv og en ildsjæl i arbejdet for og med ungdommen.

Barbersalonen, o. 1953

Barbersalonen, 1978

Ham mødte man så både til studsning og klipning - og til fønbølgning, da den tid kom! Og så på fodboldpladsen, selvfølgelig. Jo, og en dag gik det da også op for én, hvad der gemte sig bag glaslågen i det lille skab!