Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Nu ved slagteriets beklagelige exit lader vi et hastigt blik gå tilbage til starten på et stort og spændende forehavende, som især egnens bønder gik op i omkring genforeningsårene. Oprettelsen af et andelssvineslagteri havde været drøftet et stykke tid, og efter en offentlig drøftelse i 1923 var der 50 landmænd, som var interesserede i, at man gik videre med sagen.

Sognerådet var velvilligt indstillet og ville tage sig af kloakering og vejanlæg. Driftige folk i byen bakkede op, og projektet fik lovning på støtte fra forskellig side, blandt andre af fabrikant Aage Gram og hotelejer Adser Gammelgaard, som tilbød en gratis grund. J.H. Schmidt fra Vojensgård ville skænke vejen.

Nu var der imidlertid to planer på bordet for oprettelsen af et slagteri. Foruden Vojens blev der peget på Haderslev som hjemstedet. Men meget tydede dog på, at man ville foretrække den unge by, som ikke bare kunne mønstre den store lokale støtte, men som også kunne fremvise udmærkede trafikforbindelser. Både en stats- og en amtsbane med tilknytning til gode veje talte for Vojens.

Rejsegilde, 1925

Udsigt fra Slagterivej, 1925

Resultatet blev da også, at man på en stiftende generalforsamling, hvor 300 ud af 412 andelshavere mødte op, besluttede sig for Vojens. Byggeriet blev overdraget til bygmester J. Schøning, og den anslåede pris var 139.824 kroner.

Det skulle dog vise sig, at man heller ikke dengang kunne regne tallene rigtigt ud på forhånd. Den endelige sum blev væsentligt højere - 391.939 kroner! Hvad der blev sagt og skrevet i den anledning er vist ikke gemt!

Den 18. maj 1925 var der rejsegilde og den 7. oktober prøveslagtning. Den må være forløbet godt, for to dage senere har vi den første slagtedag. Ja, og så fortsatte livet, sådan som liv nu engang opleves på et slagteri. Skiftende slagtere og skiftende ledere, stor travlhed og en god arbejdsplads til gavn for både by og omegn.

Den første direktør hed H. Hartmann. Han var der ikke så længe, men det var den næste. Han hed Th. Mossing-Jensen og var chef i hele 40 år - fra 1928 til 1968. To år efter hans fratræden skifter slagteriet navn til det Danish Crown, som nu desværre lukker og slukker.

Th. Mossing-Jensen
1899-1983

Artiklen er skrevet i 2008. To år senere var intet af slagteriet tilbage på den gamle slagterigrund for enden af Nørregade.