Korset i heden

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Der var ligesom tegnet et stort kors i heden, da jernbanelinien var færdig i 1866. Fra øst mod vest lå vejen som et let krøllet bånd gennem området, og fra nord mod syd skar en meget lige streg sig gennem sandet. Det var den nye jernvej.

De gamle snirklede spor, som havde stridt sig gennem lyngen og uden om mosehullerne, blev nu udvidet og ophøjet til en bygade, og langs med den dukkede så snart den ene bygning op efter den anden.

Den centrale del af den nye by var selvfølgelig omkring banegården, som stod endelig færdig mod slutningen af 1860erne.

Det var en statelig bygning, opført efter standardtegninger udført i England og derfor af et ganske andet præg end de bygninger, som skød op rundt om.

Og pladsen foran havde sandelig også format. Her var masser af plads, og da prøjserne så igen gik i krig, og da de havde slået franskmændene og indtaget Alsace og det nordlige Lorraine i 1871, skulle der selvfølgelig sættes et sejrsminde på dette sted.

Byen slap mærkeligt nok for et af de ellers så velkendte bombastiske monumenter i jern og sten, som prøjserne elskede. I stedet plantede man en "Friedenseiche", som træet døbtes.


Banegården og Fredsegen, 1907

Danskerne i byen har nok skulet noget til det minde og tænkt deres tanker om fred. Men efterhånden vænnede man sig vel til træet, og det stod da også standhaftigt og pyntede på banegårdspladsen, lige til de store ændringer med den nye banegård, viadukten og så videre kom små hundrede år senere.

"Fredsegen" har set bygninger vokse op rundt om. Det blev efterhånden mere og mere livligt på pladsen. Først og fremmest var der jo trafikken til og fra stationen, men så dukkede der en kro op og senere et hotel.

Et stort "Kaufhaus" kom ovre på den anden side af gaden. Det var en anselig bygning i to etager med to kviste og hele fem udstillingsvinduer.


Hotel Woyens, 1912

Kaufhaus i Østergade 4, 1910

I østenden var der en barberforretning, hvor man kunne blive betjent med andet end saks og kniv.

En tid holdt nemlig barbermester Eigenwilli til herovre, og han trak også tænder ud!

Af andre servicefunktioner kunne man lidt længere henne ad gaden vælge det kejserlige posthus, som lå der med sin pågående arkitektur, og som jo stadig ligger og skæmmer bybilledet i den oprindelige bykerne.


Hotel Woyens og posthuset, 1908

Posthuset i Østergade 10, 1905


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger